Frihedskampen?

Krigen på Sri Lanka er på det yderste. Hvis man skal tro regeringen, snakker man om dage/uger før De Tamilske Tigre er udryddet. Men hvad så? Er krigen så slut? Bliver tamilere udryddet en efter en når nu De Tamilske Tigre er væk?

Baggrund for konflikten (kort)
Sri Lanka er en ø, der er ca. 1½ gange større end Danmark. Der bor ca. 20 millioner mennesker, 15 millioner singalesere og 5 millioner tamilere. Singalesere er overvejende buddhister og tamilere hinduer.

Konflikten på Sri Lanka har stået på i mere end 30 år. Tamilere, som er i mindre tal, har været diskrimineret og undertrykt i flere årtier mht. uddannelser, sprogkrav, arbejdsmarked mm. Tamilske folkevalgte ledere har i mere end 50 år forsøgt at ændre forholdene, men forgæves. Det resulterede i at der opstod militante frihedsbevægelser, der ville kæmpe for tamilere.

Der har eksisteret mange af disse frihedsbevægelser. Med tiden er disse oprørsbevægelser enten gået i opløsning pga. interne strigheder, eller udryddet af De Tamilske Tigre, som i dag kæmper for at etablere et selvstædigt land for tamilere.

De tamilske Tigre er en vel diciplineret organisation med Veluppillai Prakaran i spidsen som den ubestridte leder, og betegnes som den mest farlige organisation af CIA. Organisationen er bla. kendt for deres selvmordsaktioner.

I den seneste tid har der været heftige kampe mellem den Sri lankanske hær og De tamilske Tigre, og det har resulteret i at den Sri lankanske hær har indtaget over 95% af de områder, som var kontrolleret af De Tamilske Tigre, og tigrene er slået tilbage i lille område af 200 KM2 (se billedet). Regeringen påstår at De Tamilske Tigre har taget 250.000 civile med sig som menneskeskjold, og både humanitær organisationer og FN har forlangt at De tamilske Tigre skal lade de civile flygte ud af området.

(Either JavaScript is not active or you are using an old version of Adobe Flash Player. Please install the newest Flash Player.)

Regeringen har forbudt adgang for uafhængige medier og humanitære organisationer i området, og derfor er der usikkerhed om de meldinger, der præger medierne. Begge parter (den Sri Lankanske regering og De Tamilske Tigre) fører ligeledes en propaganda krig for at påvirke både medierne og det internationale samfund.

Frygt blandt tamilere
Der er mange tamilere, der frygter for det værste. Det er forståeligt. I mere end 25 år har man haft en drøm om et selvstændigt land for tamilere. Især her i vesten har tamilere pumpet store summer til De Tamilske Tigre for at de kan føre krig og skabe det land. I tykt og tynd har man stået ved De Tamilske Tigres side. Hvad så nu? I så fald at De Tamilske Tigre bliver udryddet, er der en begrundet frygt for at tamilere bliver udslettet?

Det er der delte meninger om. De trofaste støtter af De Tamilske Tigre har været god til at skabe denne frygt blandt almindelige tamiler. Selv de unge, der er på et højere uddannelsesniveau i Danmark tror blindt på at tamilere bliver udryddet en efter en. Jeg må ærlig indrømme at De Tamilske Tigre har haft stor succes med denne fortælling: At holde det tamilske folk i troen om at hvis De Tamilske Tigre ikke er tilstede, så vil hele befolkningen blive udslettet. Og at man derfor forsat skal yde sin støtte.

30 år og 75.000 døde
Jeg undrer mig meget over hvorfor man ikke sætter sig ned og tænker lidt over tingene – bare en lille smule: Krigen på Sri Lanka har stået på i mere end 30 år. Man skønner at der er mere end 75.000 døde.

Så er det måske nu man skal spørge: Hvad har De Tamilske Tigre opnået i de 30 år?

Jeg kan hurtig ridse op hvad de har opnået:

  • Samtlige folkevalgte (læg mærke til ordet folkevalgte) ledere er likvideret
  • Næsten alle øvrige oprørsgrupper er udslettet
  • Man har formået at dræbe flere tusinder af Sri Lankanske soldater
  • Man har formået fordrive flere tusinder af muslimer fra den nordlige del med tvang
  • Man har formået at tvangsrekruttere mange tusinder af børn til krig
  • Man har formået at få folk til at acceptere frivilligt/ufrivilligt at betale penge
  • Man har formået at få folk til at acceptere frivilligt/ufrivilligt at De Tamilske Tigre er deres eneste repræsentanter (Godt nok er der ikke mange valgmuligheder nu hvor de øvrige organisationer er udryddet af De tamilske Tigre)
  • Der er mere end 75.000 døde
  • Der er mere end en million tamilere, som er fordrevet fra deres hjem

Det er hvad der er opnået efter 30 års krig.

Er det så ikke på tide at vi tænker nye veje? Vi som herboende tamilere (undskyld det rigtige ord må være herboende dansk-tamil med dansk statsborgerskab og dansk pas), som kun ville rejse til Sri Lanka på ferie, tænker på de tamilere, der lever med krig som hverdagskost?

I mere end 25 år, har man valgt at vende det blinde øje til krigen. Man har som nævnt pumpet store summer af penge, og slået på krigstrommer i håb om at De Tamilske Tigre ville vinde et land. Til hvem? De døde martyrer, som nogle kalder det? Til De døde 75.000 og endnu flere på vej?

Som I alle ved har der været mange fredsforhandlinger. Hvad var resultatet? Som vi har hørt fra nogle af de tilstedeværende ved disse forhandlinger, så har Prapakaran ikke været interesseret i at få en løsning på plads. En rimelig løsning, der kunne skabe en fredelig hverdag for de derboende tamilere.

Han havde brugt disse tider på at opbygge sin hær. Han ville have sin eelam (Pulikalin Thaaham Tamizheezha Thayagam), og han var ligeglad med folket. Som Anton Balasingam fortalte under sin tale til en af martysrdag, så var fredsforhandlingsgruppen på besøg hos ludere i Thailand. Så seriøse var fredsforhandlingerne.

De tamilske Tigre – Sole Representative of the Tamils?
prapa-1Hvis vi ser tilbage på konflikten, så er De tamilske Tigre ikke den eneste gruppe, der kæmpede for tamilerne. Der var mange grupper, der havde det samme mål, nemlig at skabe et land for tamilere. (Lad os alle vaere mere nuanceret).

Næsten alle medlemmer af disse grupper er likvideret. Mange af dem (frivilligt/ufrivilligt) tilsluttede sig De tamilske Tigre. Næsten samtlige folkevalgte ledere er likvideret. Alt dette for at De Tamilske Tigre i dag kunne kalde sig for Sole representative of Tamils.

Vi skal huske på, at De Tamilske Tigre er en oprørsgruppe, som ikke er valgt af det tamilske folk, men derimod er kommet til magten ved at slå alle andre ihjel. Det er fakta man ikke kan rokke ved.

Derudover kender vi ikke den egentlige opbakning bag De Tamilske Tigre. Jeg kender mange, der støtter dem 200%. De yder økonomisk bidrag månedsvis, og deltager aktiv i møder og arrangementer.

Jeg kender lige så mange, der er store modstandere af De Tamilske Tigre, men desværre er disse ikke meget for at vise deres utilfredshed. Man ved jo af erfaring hvad der vil ske for folk, der viser deres modstand. Jeg er en af dem, trods trusler på livet, stadig siger min mening om De tamilske Tigre, og deres knap så positive sider i den såkaldte frihedskamp.

Tamilere er IKKE De Tamilske Tigre
Det er meget vigtigt at slå fast at tamilere ikke er lig med De Tamilske Tigre. Mange herboende ældre og unge påstår at tamilere er lig med De Tamilske Tigre.

Som alle ved, er De Tamilske Tigre en oprørsgruppe, som af deres umenneskelige handlinger havnet på listen over terrororganisationer i EU, USA, Canada, England mm.

Personligt vil jeg, som herboende tamil, ikke forbindes med De Tamilske Tigre. Derfor vil jeg gerne sende en bøn til de folk, der ligestiller tamilere med De Tamiler Tigre: Gør os ikke til terrorister.

Ikke nok med at tamilere er vel integreret i Danmark, så slår vores piger alle rekorder på uddannelsområdet. (Læs indlæg fra Ramanan balasubramaniyam på tamilgirls.dk) Hele 84% af kvinder mellem 16-25 år under en uddannelse. Så man må sige at det kører godt for tamilere i Danmark.

Det skal helst ikke ødelægges ved at folk i det ekstremistiske miljø siger, at tamilere er lig med De tamilske Tigre. Det ville være synd for den positive udvikling for tamilere her i Danmark at de skal ligstilles med De Tamilske Tigre.

Demonstration i København den 04. Februar 2009

Tamilsk demonstration i København den 4. feb. 2009

Tamilsk demonstration i København den 4. feb. 2009

Der er ingen tvivl om at man skal demonstrere i mod det, der foregår på Sri Lanka. Det er en humanitær katastrofe, som flere humanitære organisationer og medier beskriver det. Som jeg tidligere har skrevet (Tamilsk demonstration i københavn den 4.feb.2009), burde man demonstrere for de civile tamilere, der lider under denne katastrofe. Det er dem, der skal i fokus, og ikke De Tamilske Tigre.

Vi ved egentlig ikke hvad der foregår, men hvis vi skal tro Human Rights Watch eller FN, så er meldingen klar: De Tamilske Tigre tilbageholder de civile tamilere.

På den ene side har vi den Sri Lankanske regering, der bomber civle mål, bl.a. et hospital fyldt med sårede tamilere, og nægter adgang for uafhængige medier og humanitær organisationer. De gør alt for at kunne overbevise det internationale samfund om at der ikke er civile tab i krigen.

På den anden side De tamilske Tigre, der ikke lader de civile flygte ud af krigsområdet.

Sri Lanka Civil WarBegge parter er skyldige i drabet på så mange civile. Der går ikke en dag uden at der dør hundrevis af civile tamiler under krigen.

Derfor burde demonstrationen være rettet mod Den Sri Lankanske regering og De Tamilske Tigre.

Men igen vender man det blinde øje til. I dette øjeblik vil jeg kalde det for fanatisme. Selv i sådan en situationen, hvor folket dør en efter en som fluer, vægter man lederen (Prapakaran, lederen af De Tamilske Tigre) højere end noget andet.

Og herboende tamilere (nogle af dem) fortsætter med at lovprise De tamilske Tigre og især lederen. Ikke nok med at man vil flage med De Tamilske Tigres flag, og viser billeder af den selvvalgte leder Prapakaran, så vil de unge blokere vejen for at opnå medie opmærksomhed?

Hvad sker der med tamilske unge, der i Danmark bliver betegnet som vel integrerede? Ordet fredsdemonstration er meget mere fangende hos den civile del af befolkning her i Danmark. Og det er meget mere accepteret i Danmark end alt andet.

Hvis man ikke får medie opdækning, skal man undersøge hvorfor man ikke gør det. At brænde flag og blokere vejen er ikke det billede jeg ønsker at det tamilske ungdom skal forbindes med blandt den almindelige dansker. Der er andre grupperinger i Danmark, der er kendt for disse metoder. Der er ingen grund til at ødelægge tamilernes omdømme, og få skabt et negativt billede af tamilere i Danmark.

Det vil være synd og skam.

Fortsættes……

This entry was posted in Blog and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Frihedskampen?

  1. Pingback: Frihedskamp…(2. del) | mathi.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>